Demokratiet har fokusproblemer

Enhver der har beskæftiget sig med politik indenfor de sidste 30 år burde ikke blive spor overrasket over indholdet af Sigrid Wilbeck's kronik på [jp.dk] 31/7. Det overraskende er måske at hun overhovedet har skammet sig til at skrive den, men det er så en anden sag.

Men hvad er det politikerne gør, når de en gang i mellem er ude blandt folk og bliver antastet af en ulykkelig person som er blevet ramt af systemet. Ja så er de selvfølgelig enig med staklen, og hvis de er meget ærlige så forklarer de hvor mange andre vigtige ting der er som skal bruges penge til. Og så nævner politikeren alle de andre ulykkelige personager som han eller hun har mødt på sin vej. Men de nævner klogeligt ikke de mange milliarder som systemet pumper ud til velfungerende mennesker.

Sigrid Wilbeck's kronik er derfor interessant læsning for enhver velfærdspolitiker, som kan tage den frem og vise sin forargelse. Men det som de reelt bruger den til er til at spille de svage ud mod hinanden, så de velfungerendes ydelser går fri.

Hvis så smerten bliver for høj for politikerne, i dette tilfælde hvor det drejer sig om sundhedsvæsnet, så skal der sikkert mange lig på bordet, så reagerer de! Det er selvfølgeligt det vidunderlige ved demokratiet – problemet er bare at demokratiet reagerer for sent! Så bliver der sat nogle tiltrængte reformer i værk, MEN så klemmer skoen pludseligt på fødevaresikkerheden. Og straks glemmer alle politikerne alt om sygehusene for at kaste sig over at løse salmonella problemer. Og inden turen kommer til sygehusene igen så skal der ses på ældre på plejehjemmene der ligger med våde bleer, en fjord som et løbet tør for ilt, et jernbanenet ved at forfalde o.s.v.

Demokratiet lider kort sagt af et fokus problem. Det er simpelthen umuligt at holde fokus på et problem længe nok til rent faktisk at løse det. Derfor får vi et system som prioriterer de velfungerende højst, fordi der ikke er nogle svære problemer at løse der. Og hvad som er nok så vigtigt, det er de velfungerende som betaler skat, så hvis man ikke er lydhør overfor dem så vil der rejse sig et skatteoprør. Og vi kommer af naturlige grunde aldrig til at se Christiansborg slotsplads fyldt med tusinder af kræftpatienter.

Med et skattetryk på 50%, tjener demokratiet ikke længere folket. Og det er ikke nok bare at sænke skattetrykket til f.eks. 40%, det skal langt langt længere ned. Det er blevet et velfærdsmantra, at besparelser det går ud over velfærden for de svage. Men det er på tide at sætte en ny dagsorden, hvor de velstillede begynder at betale selv.