Varedeklaration på efterlønnen
CEPOS har i en ny undersøgelse været så fræk at spørge 1.011 danskere om hvor meget de rent faktisk er villige til at betale over skatten for efterlønnen [www.180grader.dk]. Resultatet var for 54% et stort rundt NUL. Nu koster det rent faktisk enhver skatteyder 3.000 Kr. i gennemsnit om året at finansiere dette eventyr. Og kom nu ikke med den der 3.000 Kr det er da ikke så mange penge de kan vi da godt have råd til - 54% har rent faktisk sagt at de ikke ønsker at betale en krone!
Det mest bekymrende er dog at i en undersøgelse i 2005 sagde 83% at de ønskede at bevare efterlønnen . Nu kan man så regne ud at der er et overlap på disse to tal på ca 37% af befolkningen, som på den ene side gene vil bevare efterlønnen, men på den anden side ikke vil betale en krone til den! Det er mig lidt af en gåde hvor disse mennesker forestiller sig at pengene til efterlønnen skal komme fra? Bekymrende er det i hverfald at en så stor del af befolkningen mangler en simpel sans for penge.
Man kan drage mindst to lærer af denne sag.
1) Man får det svar som man ønsker når man laver en undersøgelse. Hvis man spørger folk om de vil have en gave, så siger de ja. Og spørger man om de vil af med flere penge i skat, siger de nej.
2) I den politiske debat, fokuseres der på gaven og ikke på hvad gaven koster.
Det kunne være interessant at se undersøgelser som rent faktisk forklarer folk de økonomiske konsekvenser før de skal svare ja eller nej. Og endnu mere interessant, det kunne være rart med lidt varefakta på partiernes politiske programmer, således at man kan se hvor meget ekstra i skat man skal betale hvis man stemmer på f.eks. SF, for at betale for alle deres løfter. Altså ikke bare det tal som de siger at de vil sætte skatten op til, men det som skatten reelt burde sættes op til.
Comments