Den omvendte Keynes

Helle Thorning-Schmidts afvisning af skattelettelser må så tvivl om værdien af cand. scient. pol studiet og økonomiske studier i almindelighed. Specielt er hendes forståelse af Keynes problematisk »Det er afgørende, at vi stimulerer dansk økonomi med offentlige investeringer. Ikke med skattelettelser,«

Her kører hun ud af samme tangent som stater har brugt lige siden Keynes kom frem. Når det gik dårligt for økonomien, så poster man offentlige kroner ud i markedet. Når det derefter går for godt og økonomien er ved at overophede, så sætter man skatten op. Når det så går dårligt igen, så øger man de offentlige udgifter, for igen at hæve skatten når det går dårligt. Og så hæver man de offentlige udgifter, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne, hæver skatten,
hæver udgifterne...

Det er sikkert fordi jeg ikke er uddannet økonom at jeg ikke kan forstå at den slags bare kan fortsætte i det uendelige. Det foreløbige resultat er at Danmark har verdensrekorden i skattetryk og offentlig regulering. Over halvdelen af livets forhold styres jo reelt af staten i dag. Og nu mener Helle Thorning-Schmidt at udgiftsskruen skal have en ekstra omgang.

Men jeg er nu også glad for at jeg ikke er økonom, for så har jeg en god undskyldning for ikke at have set at Dansk økonomi de sidste 25 år har været drevet af konstant faldende renter. Det er selvfølgelig godt med lave renter, men det at renterne bevæger sig nedad, gør at ejendomspriserne stiger. Og dermed bliver samfundet rigere uden at producere noget.

Og fordi renten stortset konstant er faldet de sidste 25 år, har det været bedre at eje et hus end at gå på arbejde. Og når økonomien er strikket sådan sammen er skattetrykket ligegyldigt, det kunne sikkert have været endnu højere. Og den høje skat har straffet vækst ved produktion og belønnet vækst ved spekulation. Her må det altså være pinligt for hæren af økonomer i Danmark og hele verden generelt, at de ikke har kunnet forudsige at renten ikke kan gå under 0%. Det er jo sådan set dette forhold er har udløst den aktuelle finanskrise.

Heldigvis for Danmark så har vi stadigt nogle mekanismer som vi kan skrue på. En af dem er nemlig skatten. Fordi den er så vanvittig høj, så kan vi få en stor effekt ved at sænke den. Og der er endda ikke imod Keynes principper. Det er blot en omvendt Keynes i forhold til hvordan Keynes har været praktiseret i årtier.

I stedet for at øge de offentlige udgifter i krisetider, så sænker man skatten. Og skal økonomien dæmpes, så sænker man de offentlige udgifter. Lavere udgifter, lavere skatter, lavere udgifter ...
Lige indtil vi når et passende niveau, hvor staten er neutral i forhold til markedet.

Der er kun én vej ud af krisen, vi må arbejde os ud af den. Og dette sker ikke ved at følge Socialdemokratiet uansvarlige forslag. Nærmere tværtimod, for de øgede offentlige udgifter vil føre til øget offentlig låntagning og dermed højere renter og dermed en endnu større krise, for så begynder huspriserne at falde.

Jeg ved ikke om nogen tror at Socialdemokratiet er det rette parti til at redde Danmark ud af en krise? Oliekrisen i 1973 varede ikke engang et år. Men Anker Jørgensen formåede at gøre 70'erne til et krise årti i Danmark og køre landet ud på afgrundens rand.