Vi har givet vores børn væk

Nu er den gal igen. Struer kommune vil lukke en børnehave. Ja den har vi hørt før, men tænk lige over hvor gammel en historie det egentligt er. Jeg kan huske tilbage i 70'erne, at mine forældre var til folkeafstemning om vores skoledistrikt skulle nedlægges. Der var åbenbart noget med at den gang kunne kommunal bestyrelsen ikke bare tage sådan en beslutning indenfor en valg periode. Men lukket blev skolen efter næste kommunalvalg. Så det er mindst 35 år siden. Lad os bare sige at det startede med kommunesammenlægningen i 1970.

Og hvad skulle man så bruge pengene til. Jo man skulle da bygge børnehaver. Man skar ned på skoleservicen for at tage et helt nyt felt ind under den offentlige sektors vinger. Den gang var det almindeligt at børn blev passet hjemme indtil de skulle i skole. Men med pasningsgarantier og store tilskud, lykkedes det at få næsten 100% af alle danske børn i børnehaver og vuggestuer. Og derefter kom turen til skolebørn, der også skulle have tilbud efter skole, hvor man nu også reelt er oppe på 100%. Faktisk så havde vi muligheden for at vores datter kunne blive passet efter skoletid af sin mormor i en periode. Men det gik ikke, for der var jo ikke andre børn at lege med. Så vi måtte faktisk til at betale for at vores datter kunne få lov til at lege med andre børn.

Så vidt er institutionsdammark altså kommet at man reelt ikke kan komme udenom det. Og skulle man prøve at snige sig udenom børnehaven, så står de klar med love på Christiansborg der skal tvinge børn ind i dem med sprogtest og andre påfund hvis der er det mindste som afviger fra en socialdemokratisk kernefamilie.

Vendepunktet kom i 2005, hvor der var folketingsvalg og valgløfter der skulle købe min stemme med billigere børnepasning. Socialdemokraterne lovede maks. 1.000 Kr. pr. barn. Allerede der var mine alarmklokker begyndt at ringe, for man får jo normalt hvad man betaler for, og jeg var helt ærligt ikke tryg ved at min datter skulle passes for 1.000 Kr. om måneden. Og resultatet blev da også den værste katastrofe for børnepasningen siden kommunesammenlægningen i 1970, nemlig en nedsættelse af den maksimale forældre betaling fra 33% til 25%. Dette skulle kommunerne gennemføre uden at få ekstra skattekroner for det.

Dette betyder så f.eks. at det er interessant for kommunen at flytte børnene fra børnehaver og over til SFO'er fordi der kan kommunen frit fastsætte forældrebetalingen. Set fra forældrenes side betyder det så det paradoks at barnet flytter til en dårligere service, men prisen stiger til gengæld.

Paradoksalt er det også at der hvor man for 35 år siden begyndte at rationalisere så man kunne bruge mange penge andre steder, ja der har man formået at opbygge et reelt monopol på f.eks. børnepasning, for dernæst at starte på en besparelser, rationalisering og effektivisering af disse også. Der er faktisk kun gået en generation for hele dette forløb.

Spørgsmålet er om vores børn, er der hvor vi skal fare frem med kolde økonomiske kalkuler og effektiviseringer. Det tror jeg ikke er nogen der ønsker. Vores forældres generation skulle blot have sagt stop den gang opbygningen gik i gang, men det var jo så lokkende med gratis ydelser i høj kvalitet. I dag ved vi at det er løgn, det offentlige kan ikke opkræve nok penge i skat til at finansiere alle velfærdsønskerme.

Jeg læste for et par dage siden at et fletal af danskerne går ind for at indføre en millionærskat. For det første så er der ikke så mange millionærer her i Struer, og for det andet, så vil denne millionærskat måske kun give staten 1 mia. Kr. i kassen ud af et svulmende budget på over 800 mia. Kr. Men det lyder jo godt at lade de rige betale. Jeg er også en af de ”rige” her i Struer der betaler topskat og bidrager godt til det offentlige. Der er bare lige det problem at min arbejdsplads Ericsson lukker fordi det er for dyrt her i Danmark. Måske Struers nyvalgte borgmester lige skulle skrive et lille brev til sin partiformand og fortælle hvad skade topskatten har gjort for Struer.

Vi kan ikke forvente at højere skatter redder velfærden, fra nu af og frem hedder det sammenlægninger og rationaliseringer hvis det skal ske i offentligt regi. Så er det jeg godt vil stille spørgsmålet, hvis nu vi havde holdt børnepasningen væk fra politikerne og selv havde oprettet vores børnehaver uden tilskud fra det offentlige. Hvor meget kunne politikerne så spare på børnepasningen og hvor mange institutioner kunne de nedlægge. Svaret er ingen, for hvis vi havde valgt at betale selv, så havde vi også selv haft magten over institutionerne. Så havde vi ikke været hensat til at aflevere vores penge på skattekontoret, afgive en stemme hvert fjerde år, og eller stå og tigge med hatten i hånden hos kommunen om en smule ordentlig service.

Vi får ikke ro på børnepasningsområdet, før end vi har lagt den sidste børnehave og vuggestue om til en privat pasningsordning, og dermed taget vores børn tilbage. . Det er simpelthen bydende nødvendigt at vi indser nødvendigheden af dette, for det offentlige kan ikke drive disse, sålænge finansieringen skal ske over skatten.



Ændret 1 gange. Sidst ændret den 18-01-2010 kl. 00:06 af Kjeld Flarup.